www.miljøstyring.dk er et ledelsesværktøj, der kan bruges
til at få styr på virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold. Det
kan give en række fordele - også kontante. F.eks. kan virksomheden
komme på forkant med de stadigt skærpede miljøkrav og blive i stand
til opfylde krav fra ”grønne indkøbere”.
Miljøstyring kan desuden typisk føre til, at forbruget af materialer
og ressourcer kan reduceres; at affaldshåndteringen kommer i faste
rammer, og at virksomhedens image bliver forbedret.
Hvordan andre virksomheder har grebet miljøstyring an, kan du læse
om under punktet ”Miljøstyringserfaringer”
Læs mere indgående om selve miljøstyringsmetoden her
Til hvert menupunkt hører en introduktion til selve miljøstyringsindholdet
samt til, hvordan du håndterer den enkelte side. Det vil være hensigtsmæssigt
at gå her fra ”Introduktion” til ”Kom i gang”. Derfra videre til
”I praksis” og videre til ”Bruger side”. Når du én gang har været
punkterne igennem, vil det være naturligt næste gang, du går ind
på miljøstyring.dk, at starte med menuen ”Bruger side”. Opdelingen
og farverne i cirklen i øverste højre hjørne viser, hvilken af miljøstyringssystemets
5 faser der fokuseres på.
Som et supplement til miljøstyringsarbejdets kortlægning af arbejdsmiljøforhol-dene kan du opnå en række fordele ved at gå mere detaljeret til værks og anvende en række særlige værktøjer til forebyggelse af arbejdsulykker. Klik her for adgang til disse værktøjer.
www.miljøstyring.dk er udarbejdet af Håndværksrådet i samarbejde med Oktan2 og PlanMiljø - og med støtte fra Miljøstyrelsen.
Læs mere om baggrunden for www.miljøstyring.dk her
Miljøstyringsarbejdet hos Vestegnens Rengøringsservice
Vestegnens Rengøringsservice i Jyllinge beskæftiger godt 50 medarbejdere, fordelt på mange forskellige arbejdssteder. Kunderne er bl.a. større erhvervs-virksomheder, banker og institutioner. ”Vestegnens Rengøringsservice skal have indført et fuldt funktionsdygtigt miljøstyringssystem", siger indehaveren Steen Christensen. "Vi regner med, at vi kan indarbejde systemet i vores kvalitets-styringssystem. Vi har altid interesseret os meget for miljø her i virksomheden, og vi bestræber os fx på, at medarbejderne har tilstrækkelig tid ude på arbejds-stederne, og at rengøringsartiklerne er miljøvenlige og kan anvendes uden arbejdsmiljømæssige problemer.
Medarbejderinddragelse
Vi beskæftiger overvejende deltidspersonale, og troede derfor, at det sværeste ville blive at få medarbejderne engageret i miljøarbejdet. Men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Deres interesse i projektet var overraskende stor. Vi arrangerede et medarbejdermøde (kombineret med middag og bowling), hvor der både kom en masse problemer på bordet, men også en række løsningsforslag til det videre arbejde. Samtidig blev to medarbejdere valgt til vores nye "Sikkerheds- og miljøudvalg", som vi forventer, skal mødes 1-2 gange om måneden. Samtidig er vi begyndt at udgive et lille informationsblad, der løbende skal orientere medarbejderne bl.a. om miljøarbejdet. De ved meget ofte nøjagtig, hvor skoen trykker, og de har også tit gode forslag til løsninger, man kan arbejde videre med. Samtidig er det klart, at man opnår bedst motivation og forståelse for miljøarbejdet ved at inddrage medarbejderne i arbejdet så tidligt som muligt.
Miljø
Arbejdet med at formulere en miljøpolitik har for os været et godt middel til at få forståelse for, hvad "miljø" betyder i rengøringsbranchen. Ved at sætte fokus på de væsentligste problemer har miljøpolitikken afstukket linjerne for vores miljø-arbejde i de kommende år. Hvis vi fremover finder nye væsentlige miljøaspekter, vil vi indarbejde dem i miljøpolitikken, sådan at vi hele tiden har fat i de væsent-ligste problematikker. Samtidig har vi fået sat system i vores registrering af forbruget af rengøringsmidler. Det er ret let i vores branche at registrere selve produktforbruget. Og med de typer af midler, vi benytter i dag, er det vel heller ikke her, det store problem ligger.
Arbejdsmiljø
Det forholder sig straks anderledes nu, hvor vi er i gang med kortlægningen af arbejdsmiljøet i vores firma, dvs. en registrering og beskrivelse af alle arbejds-processerne. Det er processer som tømning af papirkurve, aftørring af bordflader, støvaftørring af paneler og lign., støvsugning, gulvvask med forskellige metoder ... Der er rigtig mange. Vi er af den klare overbevisning, at miljøspørgsmål i stadig stigende udstrækning vil præge samfundsdebatten.
Miljøkrav fra kunder
Vi har i længere tid mødt miljøkravene i det offentliges udbudsmaterialer, og
vi tror også, de vil komme fra de private firmaer. Vi laver miljøstyring for
at være på forkant med udviklingen i samfundet i bred forstand og med de fremtidige
miljøkrav til rengøringsselskaberne. Vi er overbeviste om, at Vestegnens Rengøringsservice
med miljøstyringen står stærkere i konkurrencen fremover.
Miljøstyringsarbejdet hos Anlægsgartnerfirmaet Lars Aarup A/S
Anlægsgartnerfirmaet Lars Aarup A/S har 20 ansatte og udfører bl.a. nyanlæg,
gårdrydninger, mindre og større byggeopgaver samt vedligeholdelsesopgaver for
store industrikunder, kommuner, amter og private. "Jeg er først og fremmest
gået ind i arbejdet med miljøstyring, fordi miljøarbejdet interesserer mig",
siger Lars Aarup, hvis virksomhed i øvrigt allerede har et kvalitetssikringssystem.
Miljø og arbejdsmiljø
”Efter at have besluttet os for at arbejde med miljøstyring gennemgik vi alle
virksomhedens arbejdsprocesser", siger Lars Aarup. "Vi vurderede hver enkelt
arbejdsproces' påvirkning af det ydre miljø såvel som de arbejdsmiljømæssige
problemer, der måtte være ved udførelsen af arbejdet. Vi har også haft øje for
de forhold, der ligger uden for vores egen arbejdsproces, fx miljøforholdene
ved fremstilling af de produkter, vi bruger i vores anlægsarbejde. En vanskelig,
men også spændende opgave, som vi har begrænset til de mest åbenlyse forhold.
Medarbejderinddragelse
Medarbejderne blev involveret tidligt i kortlægningen, og en medarbejderrepræsentant
har siddet med i hele kortlægningsprocessen. Vi har også holdt et samlet medarbejdermøde,
hvor miljø- og arbejdsmiljøforholdene blev drøftet. Kortlægningen er jo meget
vigtig for miljøstyringsarbejdet - den er simpelthen en forudsætning for at
kunne prioritere både mål og midler. Prioriteringen har vi gennemført i direkte
forlængelse af kortlægningen, og de prioriterede områder har vi så indarbejdet
i vores miljømål. For hvert af de prioriterede områder er vi nu ved at udarbejde
handlingsplaner for det kommende års arbejde. Her definerer vi de nødvendige
opgaver; bliver enige om, hvem der har ansvaret, og fastsætter tidsforløbet
for arbejdet.
Miljøkrav fra kunderne
Der er for mig ingen tvivl om, at miljøhensyn meget hurtigt kommer til at spille
en stor rolle i mange brancher. Der er ganske enkelt ingen, der har fantasi
til at forudse, hvor hurtigt det kommer til at gå. Vi har fx deltaget i en prækvalifikation
i Frederiksberg kommune, hvor man specifikt udbad sig en miljøpolitik, hvis
virksomheden havde en sådan. Og det kunne vi jo så sige, at vi faktisk havde."
Yderligere gevinster
Hele arbejdet med miljøstyring har resulteret i en lang række overvejelser og
aktiviteter omkring alt lige fra affaldsafgifter til indhentning af viden om
ergonomi. Et af de mere synlige og konkrete, kunderettede tiltag, der er kommet
ud af det foreløbige arbejde, er de vedligeholdelsesvejledninger, Lars Aarup
har udarbejdet til kunderne. I første omgang er der blevet udarbejdet én vedligeholdelses-vejledning
for plantearbejder og én for etablering og vedligeholdelse af græs.
Miljøstyringsarbejdet hos Sander & Dam
Sander & Dam er en malervirksomhed med ca. 40 medarbejdere. Da virksom-hedens
indehavere indledningsvis diskuterede fordelene ved miljøstyring, stod den øgede
bevidsthed om miljøet i bred forstand - hos ledelse, medarbejdere og kunder
- øverst på listen over argumenter for at gå i gang med miljøarbejdet. "Der
er nok ikke tvivl om, at miljøstyring i virksomheden vil betyde mere tilfredse
og miljøbevidste medarbejdere og vil udadtil - i hvert fald på lidt længere
sigt - have en reklameværdi for firmaet", siger Poul Dam.
Han ser dog også en mere kontant fordel for både firmaet og miljøet i et formentlig
mindre materialeforbrug. Sander & Dams drøftelser om miljøstyring har forberedt
virksomheden på, at miljøstyring på kort sigt kan medføre øgede omkostninger,
eventuelt dårligere akkorder pga. mertidsforbrug og en ekstra arbejdsbyrde på
ledelsen. "Vi er klar over, at man ikke kommer ubesværet til et miljøstyrings-system.
Vi valgte alligevel at gå ind i arbejdet med miljøstyring, fordi vi er overbeviste
om, at det kan styrke vores virksomhed på flere fronter", siger Poul Dam.
Miljøstyringsarbejdet hos ZARP Danmark
ZARP Danmark, har eksisteret i ca. 15 år, og ejes af Steen og Bojana Andersen,
som begge arbejder i virksomheden. ZARP Danmark beskæftiger tillige en maskintekniker,
to håndværkere, to specialarbejdere og en kontorassistent. ZARP Danmark fremstiller
eksklusive belysningsprodukter i såvel enkeltstykker som mindre serieproduktioner.
Virksomhedens produkter kan opdeles i aluminium-reflektorer, tværlamelgitre,
el-montering, komplette belysningsarmaturer og tyndpladebearbejdning i øvrigt.
"Vi har allerede kvalitetssikring af produktionen og af vores produkter", siger
Steen Andersen. ”Vi fokuserer især på produktets holdbarhed og på spildet i
forbindelse med produktionen. Miljøhensyn har altid været en del af virksomhedens
filosofi, men vores kvalitetspræg kan godt få et løft, hvis vi rydder op og
systematiserer arbejdet. Der er ingen tvivl om, at miljø bliver en stadig væsentligere
konkurrence-parameter inden for vores felt. Vi har allerede oplevet store kunder,
der spørger til vores politik på miljøområdet - og vi er i øvrigt selv begyndt
at gøre det samme over for leverandører og skrothandler osv."
Miljøstyringsmappen
Her kan du downloade Miljøstyringsmappen, der udgør et ”skriftligt” miljøstyringsværktøj.
Metoden er grundlæggende den samme, som anvendes i www.miljøstyring.dk. Men
Miljøstyringsmappen indeholder af gode grunde ikke de samme former for hjælpeværktøjer.
Vestegnens Rengøringsservice (VRS), anlægsgartner Lars Aarup A/S, malervirksomheden Sander & Dam og smedevirksomheden ZARP Danmark indførte miljøstyring i slutningen af 90-erne og deltog i udarbejdelsen af cd-rommerne ”Kom-i-gang-med-miljøstyring” og ”Miljøstyring i praksis”. (Læs evt. nærmere om baggrunden for disse cd-rommer via linket nederst på introduktionssiden).
Klik på hver af de fire virksomheder i menuen og læs om de praktiske erfaringer, de hver især har gjort sig med deres miljøstyringsarbejde.